Sundhedspolitisk analyse: Hvad skal vi forholde os til og hvad kan konsekvenserne blive?
I december 2022 tiltrådte den nuværende regeringen, og i starten af 2023 blev en sundhedsstrukturkommission nedsat. Kommissionen har til opgave at udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Men hvorfor skal sundhedsvæsenet reformeres, hvilke tanker ligger bag og hvad kan konsekvenserne blive for dig, dine kolleger og patienter?
På Sundhedskonferencen 2024 vil professor i sundhedsøkonomi og medlem af sundhedsstrukturkommissionen, Jakob Kjellberg, løfte sløret for arbejdet i forbindelse med strukturarbejdet, og dets anbefalinger. Der vil således blive tale om et foredrag med fokus på højaktuelle sundhedspolitiske emner som omdrejningspunkt., herunder hvilken betydningen arbejdet kan have for regioner, kommuner, finansiering og meget mere. Disse emner vil blive præsenteret, diskuteret og sat i perspektiv.
Foredraget giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:
- Hvorfor skal sundhedsvæsenet reformeres?
- Hvilke tanker ligger bag anbefalingerne
- Hvad kan konsekvensen af anbefalingerne blive?
Jakob Kjellberg
Jakob Kjellberg er professor i sundhedsøkonomi-og politik ved VIVE – det nationale forsknings og analysecenter for velfærd. Jakob har i løbet af en 25-årig karriere beskæftiget sig med stort set alle hjørner af sundhedsvæsenet. Aktuelt som. medlem af Sundhedsstrukturkommissionen. Jakob Kjellberg er endvidere forfatter til en lang række videnskabelige publikationer og den mest citerede fagekspert i Danmark på det sundhedsøkonomiske område.