Foredragsholdere
Eske Willerslev
På sporet af sygdom: Vilde eventyr, samarbejde og lederskab
Professor ved Københavns universitet og University of Cambridge samt direktør for Centre of Excellence in GeoGenetics. Eske forsker i ancient DNA og miljø‑DNA og var den første til at sekventere et komplet oldgammelt menneskegenom. Han har modtaget Balzan Prize og Albert Einstein World Award of Science, er medlem af US National Academy of Sciences og Royal Danish Academy of Sciences and Letters, og har publiceret talrige forskningsartikler, bl.a. i Nature og Science.
Just Bendix Justesen
Ledelse af implementering: Fra reform til hverdag
Ph.d., partner i LEAD og forsker ved Syddansk Universitet. Just har i over 20 år arbejdet med udvikling, innovation og implementering i sundhedssektoren – med særlig interesse for samarbejdet mellem sektorer. Han har tidligere været partner i Implement Consulting Group, udviklingsdirektør i TryghedsGruppen, direktør i konsulenthuset Promentum samt projekt- og programleder i Sundhedsstyrelsen. Just er bogaktuel med Ledelse af implementering (2025).
Sidsel Vinge
Sundheds- og ældrereformer undervejs – status, udfordringer og muligheder?
Ph.d. i lægelig arbejdsorganisering, tidligere projektchef i VIVE samt Sundhedschef i Gladsaxe Kommune. Selvstændig konsulent og debattør på sundhedsområdet. Sidsel Vinge har gennem 25 år leveret analyser af arbejde, struktur, kultur og organisering i alle sektorer i sundhedsvæsenet og har været medlem af regeringens Sundhedsstrukturkommission.
Naja Hulvej Rod
Ulighed og andre komplekse sundhedsproblemer: En ny forståelse og vej til handling
Professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og direktør for Copenhagen Health Complexity Center, hvor hun leder tværfaglig forskning i kompleksitet og folkesundhed. Naja har modtaget EliteForsk-prisen og en ERC Consolidator Grant for sin forskning. Naja står bag store forskningsprojekter som DANLIFE og SmartSleep, der kombinerer registerdata og nye digitale datakilder. Hun er Ph.d. fra University of California (UCLA) og dr.med. fra Københavns Universitet.
Rasmus Dahlberg
Øget usikkerhed og trusler: Risiko, beredskab og ledelse i sundhedsvæsenet
Ph.d., lektor ved Roskilde Universitet og vicecenterleder for Centre for Societal Security and Resilience (SECURE). Han forsker i beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed og har over 20 års erfaring med katastrofe- og risikoforskning, bl.a. i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Copenhagen Center for Disaster Research og Forsvarsakademiet. Han er forfatter til flere bøger, bl.a. Danske katastrofer (2017), og er en velkendt ekspert i medierne, bl.a. på DR.
Ligaya Dalgaard
Trivsel som strategisk aktiv: Fra evidens til praksis
Lektor i psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og forsker tilknyttet Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Århus Universitet. Ligaya er uddannet cand.psych. og har en ph.d. i psykologi. Hun forsker bl.a. i, hvordan arbejdsliv, ledelse og organisatoriske forandringer påvirker trivsel blandt ledere og medarbejdere – særligt inden for sundhedsområdet.





