Interprofessionel læring og samarbejde
Hvad er det? Hvad kan det bruges til? Og hvorfor gør vi det ikke bare?
Tre forskellige forhold sætter vores sundhedsvæsen er under et kraftigt pres. Den sundhedsfaglige forskning og udvikling øger udbuddet, demografien med det større antal ældre borgere øger efterspørgslen, og den samfundsmæssige udvikling øger borgernes ønske at blive medinddraget i behandlingen. De nye muligheder for diagnostik og behandling medfører øget specialisering og mere komplekse patientforløb, hvor mange specialister hver for sig i en helt bestemt rækkefølge skal bidrage med deres ekspertise. Samtidigt medfører den større efterspørgsel behov for effektiviseringer med kortere indlæggelser og korte ambulante tider. Sådanne korte, komplekse og komprimerede forløb gør det svært at sikre den ønskede medinddragelse og sammenhæng i patientforløbet. Det stiller nye krav til kommunikation og samarbejdsform – både internt i teamet, på tværs af afdelinger og sektorer og i forhold til patient og pårørende.
Interprofessionel læring og samarbejde er en arbejdsform, hvor de forskellige professioner og medlemmer af teamet i det daglige arbejde lærer af, med og om hinanden – samtidigt med at de sundhedsprofessionelle har et klart fokus på at medinddrage patient og pårørende i alle dele af patientforløbene. Formålet med at lære af, med og om hinanden er, ligesom ved relationel koordinering, at skabe et samarbejde der fremmer en konstruktiv og problemløsende kommunikation i teamet. Det er forholdsvis nemt at etablere projekter omkring interprofessionel læring og samarbejde, men de opnåede resultater forsvinder ofte, når projektet er slut og dagligdagen atter tager over. Hvis interprofessionel læring og samarbejde skal virke, skal det integreres i kulturen – og det er ikke helt nemt.
Per E Jørgensen
Per E Jørgensen – Vicedirektør på Rigshospitalet – er speciallæge i klinisk biokemi og har en doktorgrad fra Aarhus Universitet. Per E. Jørgensen har haft kliniske ansættelser på en bred vifte af landets sygehuse samt virket som sagkyndig rådgiver for Sundhedsstyrelsen i klinisk kemi og laboratorieteknik. Herudover har han været ansat som klinisk lektor ved Aarhus Universitet samt Syddansk Universitet. Per E. Jørgensen har endvidere gennemgået efteruddannelse i ledelse og administration, bl.a. OLAU I-IV samt Master of Public Health Management ved Syddansk Universitet. Per E. Jørgensen har en særlig interesse for tematikker i relation til tværprofessionelle udfordringer og muligheder, og han er en af initiativtagerne til Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde.