Et datadrevet sundhedsvæsen: Hvad vil det sige, og hvad betyder det for arbejdet i praksis?
De seneste år har der fra politisk hold været en ambition om, at man i sundhedsvæsenet skal arbejde mere ’datadrevet’. Det omtales som et behov for en kulturforandring og en ny måde at organisere arbejdet på.
Hvad vil det sige, at arbejde er datadrevet, og hvordan forandrer det i praksis hverdagens arbejde? I dette oplæg diskuterer Klaus Høyer, hvordan en øget data-intensivering forandrer sundhedsvæsenet, og hvordan der kan være ganske langt fra nogle af de politiske ambitioner til den praktiske virkelighed ude i klinikken og hverdagens styring af sundhedsvæsenet. En af hans pointer er at sundhedsvæsenet har brug for data: Data kan redde liv – men kun hvis de bliver brugt rigtigt.
Klaus Høyer er uddannet antropolog fra Københavns Universitet og har en ph.d.-grad i medicinsk etik fra Umeå Universitet i Sverige. Han er professor i medicinske videnskabs- og teknologistudier på Københavns Universitet, hvor han også leder forskerskoleprogrammet Medicine, Culture and Society. Han leder et 5-årigt forskningsprojekt om data-intensivering i sundhedsvæsenet finansieret af de europæiske forskningsråd og modtog i 2017 EliteForsk-prisen for sit arbejde med sociale og etiske aspekter af ny medicinsk teknologi. Han udgav januar 2019 på Informations Forlag debatbogen Hvem skal bruge sundhedsdata – og til hvad?
Foredraget vil bl.a. besvare følgende spørgsmål:
- Hvad betyder ambitionen om at arbejde mere data-drevet for sundhedsvæsenets praksis?
- Hvordan påvirker stigende mængder dataarbejde de sundhedsprofessionelles hverdag?
- Hvordan og hvornår bliver beslutninger mere kvalificerede gennem øget brug af data?