Lotte Blicher Mørk

Mellem magt og omsorg 

På den ene side forlanger vi et sundhedsvæsen, der skal tage ansvar og bruge den magt det har til at helbrede, fikse og mestre. Men på den anden side ønsker vi også et væsen, der er omsorgsfuldt, nærværende, og som kan lave patientinddragelse og behandle alle lige værdigt. Forlanger vi for meget? Kan et system, som sundhedsvæsenet er, overhovedet være nærværende? 

Hvordan ser det ud fra patientens perspektiv – hvad ønsker de af et sundhedsvæsen? Hvilke tanker og overvejelser gør man sig, når man er ramt af sygdom? Og hvordan kan det imødekommes af et sundhedsvæsen? 

Lotte Mørk tager udgangspunkt i sin erfaring som præst i en af sundhedsvæsenets højborge – Rigshospitalet. Det bliver inspirerende, tankevækkende og ikke mindst brugbart i sundhedsfaglig praksis. 

Foredraget vil bl.a. give svar på følgende: 

  • Hvorfor har sundhedsvæsenet brug for et prædikat som nærværende? 
  • Hvordan kan et system være nærværende? 
  • Hvad har patienterne og deres nærmeste brug for i et sundhedsvæsen?

Lotte Blicher Mørk

Lotte Mørk er cand. theol. og præst på Rigshospitalet. I sundhedsfagligt og kirkeligt regi underviser hun, holder foredrag og laver kurser og konferencer.

Lotte Mørk har publiceret artikler, skrevet kapitler i fagbøger og været fast skribent i Kristeligt Dagblad samt Ugeskrift for Læger. Hun er endvidere forfatter til bogen På en måde skal vi dø. 

Lotte Mørk har beskæftiget sig indgående med udbredelsen af palliation i Danmark, og er en stærk stemme i samfundsdebatten om emner som sygdom, alderdom, død, sorg og andre eksistentielle temaer.